En af de teorier, der fylder mest hos mig som terapeut, er teorien om tidlig tilknytning. Det er gennem denne, vi som mennesker dannes, den viser os en vej ud i verdenen, enten som tryg eller utryg tilknyttet, den er i spil, når vi danner tidlige venskaber og senere igen i vores parforhold. Tidlig tilknytning er det fundament, vi bygger vores liv på – på godt og ondt.
Dette blogindlæg handler om teorierne bag den tidlige tilknytning. Jeg håber, du vil finde det lige så interessant, som jeg – og har lyst til at læse med, når jeg næste gang skriver om, hvilken betydning tidlig tilknytning har….
Siden tidernes morgen har menneskets overlevelse været afhængig af flokkens villighed til at drage omsorg for og beskytte barnet. Som en af de få arter fødes mennesket skrøbeligt og helt uden mulighed for at kunne forsvare eller klare sig selv.
Tidligere teorier omkring barnets tilknytning til moderen byggede på moderens villighed til at made barnet. Behavioristerne antog, at barnet knyttede sig positivt til moderen, da barnet oplevede positiv stimulans gennem maden, og psykoanalytikerne mente, at barnets drifter rettede sig mod moderens bryst og dermed knyttede bånd. Ingen af disse teorier kunne dog forklare den mistrivsel, man så hos børn, der levede trygt og godt på f.eks. børnehjem. Hvis maden var den primære faktor til tilknytning, burde et miljø med skiftende voksne ikke udfordre barnets trivsel.
I mellemkrigsårene arbejdede den unge medicinstuderende John Bowlby (1907-1990) på en skole for utilpassede børn. Her oplevede han, hvordan en stor del af disse børn undgik at knytte sig til voksne på trods af, at de fik mad og var i sikkerhed.
Dette førte til, at Bowlby specialiserede sig i børnepsykiatri og psykoanalyse, og i 1946 -1968 ledede han børneafdelingen på Tavistock-klinikken i London. Her fra oprettede han en forskningsenhed, der skulle klarlægge betydningen af moderens fravær for småbørns udvikling. Ud fra denne forskning grundlagde Bowley sammen med andre forskere grundstenene til teorien om tilknytning.
Bowley anså tilknytningen som et medført adfærdssystem, der regulerer barnets adfærd i samspil med omsorgspersonen, hvor den voksne med sin mere integrerede og modne struktur stabiliserer barnet og giver det en beskyttelse, som øger dets overlevelsesmuligheder. Bowley byggede sin teori på studier hos dyr, hvor forskere tydeligt havde påvist, at netop tilknytningen til en primær omsorgsperson vægtede højere end maden. Særligt forskeren Harry Harlows forsøg med aber gjorde stort indtryk på Bowley. Harlows forsøg viste, at aberne i højere grad knyttede sig til et objekt, de forbandt med tryghed, end til et objekt, der gav dem mad. Denne tilknytning var så stærk, at aberne fortsat opsøgte det primære objekt for deres tilknytning på trods af, at Harlow lod disse objekter påføre abeungerne skade.
Ud fra dette udledte Bowley, at tilknytningen ikke afhang af positive og lystfyldte associationer, men i stedet var det et medfødt, instinktivt adfærdssystem.
Tilknytningsadfærdens funktion er altså en biologisk funktion, hvor barnet ved hjælp af smil, gråd, skrig osv sikrer sin overlevelse ved at fremkalde en reaktion fra tilknytningspersonens side og til at opretholde den fysiske nærhed til tilknytningspersonen i tilfælde af fare. Intet barn er så meget i fare, som et barn, der er efterladt af flokken, og det er derfor livsnødvendigt for barnet at opretholde kontakten til omsorgspersonen, så denne i tilfælde af angreb vil beskytte barnet, i tilfælde af kulde holde det varmt og i tilfælde af sult made det.
Fordi tilknytningen er så tæt forbundet med vores overlevelse, vil den altid have forrang i forhold til andre menneskelige adfærdssystemer, når det aktiveres. Det vil sige, at det er den, vi falder tilbage på, når vi føler os usikre, angste, i fare eller udsatte…..alt det vi kan være, når vi bliver forældre, kommer i parforhold og får børn – men mere om det næste gang.
Hvis du indtil da vil læse lide mere om, hvordan f.eks mobilen kan spille ind på barnets tidlige tilknytning, kan du læse med her https://terapeutisk-klinik.dk/foraeldre-mobiler-og-mentalisering-hos-boern/
Kærlig hilsen
Mette