…..om sammenhæng mellem mobning og senere vanskeligheder i seksualiteten
Vores seksualitet formes og ændres hele livet – vi møder nye partnere, oplever kriser, vores kroppe ændrer sig – og seksualiteten følger med og tilpasser sig. Seksualiteten er det hele menneske, det er måden, vi er i verden på og måden, vi ser os selv i samspil med andre individer. Derfor er det ikke uvæsentligt for vores seksuelle velbefindende, hvordan vores barndom og tidlige ungdom har udfoldet sig – det har afgørende betydning!
Et af de emner, som igen og igen dukker op i min klinik, er mobning i grundskolen. Der er selvfølgelig ingen, der tænker, at mobning er i orden – men gad vide, om alle ved, hvor uhyggelig stor en skade, det egentlig forvolder på offeret? Hvad sker der, når læreren, pædagogen og forældrene kigger den anden vej? For det er ikke kun en “nu og her” skade, barnet udsættes for, det er en skade, som ofte vil volde problemer for den udsatte resten af livet, og måske vil skade ofrets mulighed for fremadrettet at have en sundt og livgivende seksualitet.
Når et barn udsættes for mobning, skader det barnets selvværd, det selvværd, som den voksnes relationer skal bygges på. Barnets følelse af at være mindre værd end andre følger med op i voksenlivet, og det kan for pardannelsen og seksualiteten betyde, at den voksne ikke stiller krav til partneren. Barnet har lært, at lidt også har ret – at man trods alt skal være glad for, at en anden gider lege. Oversat til voksensprog betyder det, at man finder sig i alt for meget, det kan være fysisk og psykisk vold, ringeagt, druk, utroskab og meget andet….alt for ikke at føle sig alene igen.
Et mobbet barn har også lært, at man skal arbejde hård for at få tid inde i varmen hos de andre. Hos det nu voksne barn udvikler dette sig ofte til en pleaser-adfærd, man vil gøre alt for, at den anden part nyder det og dermed forbliver i relationen lidt endnu. Det er disse klienter, der i terapien forklarer, at det ikke er vigtigt, hvorvidt de selv nyder det intime liv med partneren – det vigtigste for dem er, at partneren har det godt! Deres egne behov er udslettet, de er ikke vigtige. Men hvad de ikke ser er, at hvis de kommer i terapien med en partner, der virkelig elsker dem, så bryder denne partner sig faktisk ikke om at høre dette. Den rigtige partner ønsker sig, at begge nyder det lige meget og kan blive frustreret over den ensidighed, der er i deres intime liv.
Men en af de største senskader, jeg ser efter mobning, er hos de voksne børn, hvis forældre og lærere ikke handlede, da barnet bad om hjælp. Et barn, der gentagne gange oplever at blive overhørt, vil over tid få forståelsen af, at det, barnet føler, måske slet ikke er rigtigt. Mobningen kan jo ikke være så slem, når de voksne ikke reagerer….vel? Kan man så overhovedet stole på, hvad man føler? For en voksen kan dette betyde, at man igen og igen lader andre træde ind over sine grænser – desværre også de seksuelle. Man er blevet så meget i tvivl om, hvorvidt man kan stole på de signaler, kroppen sender, at man slet ikke lytter mere. Derfor tillader man også sin sexpartner at gå ned af stier, man faktisk slet ikke bryder sig om – og jo oftere man gør det, jo sværere bliver det for kroppen at råbe hjernen op. Til sidst ved man slet ikke, hvad man selv kan lide eller ikke – og så er man virkelig i vanskeligheder!
Det er hårdt arbejde, for de klienter, der kommer med mobning i bagagen. Jeg elsker de dage i klinikken, hvor en klient kommer og har rettet ryggen og sagt fra, har sagt nej, har markeret en grænse – så er vi på rette vej! Og jeg respekterer dem dybt, for jeg har set hvilket kæmpe stykke arbejde, der ligger bag – og jeg har set den uendelige sorg, der følger med mobningen.
Så helt ærlig….lærere, pædagoger, forældre og andre voksne…..skal vi sammen forsøge at gøre det bedre?
Knus Mette