…..fra konflikt til løsning
I alle parforhold opstår der konflikter, det er naturligt, udviklende og ikke farligt. Alligevel oplever mange par, at konflikterne bliver til skænderier, der graver grøfter og skaber splid.
Så hvordan kan vi i parforholdet lære af vores uenigheder i stedet for at ende i konflikter, der ikke rykker på noget?
En af metoderne er at kigge på, hvorfra i hjernen vi taler, når konflikterne opstår.
Hjernen er i grove træk delt i tre:
Hjernestammen – også kaldet reptilhjernen – er vores sansende hjerne. Her adskiller vi os ikke fra krybdyrene. Det er bla her, vores nervesystem udspringer fra, og det er her, vores kæmp, flygt, frys forsvar aktiveres. Hjernestammen er den del af hjernen, der sørger for vores overlevelse.
Lidt længere oppe ligger vores følende hjerne – det limbiske system. Denne del af hjernen styrer bla vores følelser og sender beskeder om, hvordan vi skal reagere på dem. Det er i det limbiske system, kærligheden har til huse.
Den sidste del af treenigheden er Neocortex – den tænkende hjerne. Det er her, vi for alvor skiller os ud fra dyrene. Denne del af hjernen er vores bevidste sind. Vi kan tænke os frem til, hvordan vi smartest muligt kan agere i situationer, og vi kan finde løsninger på komplekse problemstillinger.
En simpel måde at visualisere hjerne på er ved at knytte hånden omkring tommelfingeren. De fire rundede fingre repræsenterer nu den tænkende hjerne. Tommelfingeren gemt i midten af den knyttede hånd repræsenterer det limbiske system, der rækker ned mod håndleddet – krybdyrhjernen.
SÅ – hvis vi skal konfliktløse i parforholdet, skal vi (i modsætning til, hvad man normalt vil tænke), tale med den knyttede hånd. For at kunne kommunikere og finde løsninger, har vi brug for, at det er den tænkende hjerne, der er på arbejde. Det er med denne, vi kan lytte aktivt og finde muligheder frem for problemer.
Desværre sker der ofte det, at par i konfliktsituationen får lukket hånden op og taler ud fra det limbiske system. Her er vi i vores følelsers vold, vrede, afmagt, følelser af svigt og des lignende bliver det, vi får kommunikeret ud – og også de følelser, modparten modtager med. Her er der sjældent mulighed for løsninger, og hvad der startede som en meningsudveksling, er nu en konflikt uden vindere.
Og når vi først er i vores følelsers vold, er det nemt at hoppe endnu et trin ned af stigen. Vi rammer håndleddet, krybdyrhjernen. Vi er ikke længere bare i vores følelsers vold, vi er i overlevelses-mode, og vores forsvarsmekanismer aktiveres. Her er mulighederne at kæmpe, at flygte eller at fryse.
At kæmpe betyder ikke nødvendigvis at blive fysisk, men det betyder, at man skruer voldsomt op for retorikken og ikke længere er i kontakt med de dele af hjernen, der føler empati med den anden part. Det bliver ofte grimt og svært at vende tilbage fra!
At flygte kan i første ombæring virke som en effektiv strategi – det er bare virkelig svært at finde en løsning, hvis man ikke er til stede!
Enkelte oplever, at de “fryser”, her løber man godt nok ingen steder, men der er lukket helt af for kontakten til partneren.
Derfor er det en god ide, at man som par øver sig på at stoppe op, når konflikten lurer, og spørge sig selv: “Hvilken del af hjernen taler jeg ud fra nu?” Og hvis hånden har åbnet sig og det limbiske system begynder at røre på sig, så træk vejret dybt, stop op, tag en pause – og vend tilbage til problemet, når I igen kan tale med den knyttede hånd.
Kærlig hilsen Mette