….død eller levende?
Lige som jeg troede, at det mest private – og skamfulde – var at gå på vej mod toilette med et bind i hånden, blev jeg overfaldet bagfra af den helt store skam-kølle – overgangsalderen! Dette nærmest mytologiske fænomen, jeg gennem mange år havde hørt hvisket om i krogene, altid med nedadvendte mundvige og altid med en svag bæven af usikkerhed og måske angst i fortællerens stemme – overgangsalderen, kvindernes ultimative skam.
En god kammerat svarede, da jeg fortalte ham om min begyndende overgangsalder, at jeg skulle være glad for, at vi lever i det 21. århundrede. Havde det været tidligere, var jeg nok blevet skubbet ud på en isflage og overladt til mig selv. Bemærkningen faldt i sjov, men på mange måder er jeg bange for, at den rammer plet i forhold til de tanker, mange kvinder gør sig omkring denne periode. Mange oplever en følelse af tab af værdi, fordi de ikke længere kan føde børn, og derfor ikke længere bidrager til stammens overlevelse. Og på trods af, at vi ikke længere bliver skubbet ud på isflager eller efterladt i skoven, så dukker tanken om ens egen dødelighed da op – når man sidder der, gammel, udtørret og med svage knogler.
For det er vel sådan, overgangsalderen er – eller er kvinde måske kvinde værst?
Hvordan er det, vi italesætter overgangsalderen? Og hvad er det for historier, vi vælger at fortælle?
Da mine egne menstruationer (tidligt) begyndte at ebbe ud, gik jeg straks på nettet og søgte viden….hvorefter jeg tog en skovl og begyndte at grave et godt stort hul, 7 fod dyb i haven. Det krævede ikke mere end 5 minutter med Google, før jeg kunne se, at livet nu ville tage en rigtig kedelig drejning. Svedeture, humørsvingningen, hukommelsesproblemer, knogleskørhed, tørre slimhinder, manglende sexlyst, træthed, kløe, inkontinens, opsvulmethed, vægtøgning….listen blev ved og ved. Heldigvis er Google dog så snedigt indrettet, at allerede efter et par enkelte klik på links blev Facebook og mail oversvømmet af reklamer for diverse produkter, der kunne – om end ikke kurere, så afhjælpe denne forfærdentlige tilstand.
Men behøver det at være sådan?
Hvis vi kigger på ordet overgangs-alder, så ligger der i det, at det er alderen, hvor vi overgår til noget andet. Men det behøver vel ikke nødvendigvis at betyde noget dårligt? Som jeg husker det, så var det egentlig ok at gå fra barn til voksen, fra ikke-mor til mor, fra småbørnsmor til teenagemor eller fra trediverne til fyrrerne. Alt sammen overgange i de fleste kvinders liv.
Ja, det er rigtigt, at vi så ikke længere kan reproducere os, men helt ærligt, er vi ikke kommet forbi det stadie, hvor en kvindes værdi måles på bredden af hendes hofter?
Det er også rigtigt, at mange kvinder oplever store gener i disse år, det vil jeg på ingen måde hverken undervurdere eller tale ned – min pointe er bare, at det faktisk ikke er alle. Alligevel brugte jeg, efter min rundtur på Google, 3 år på at vente på den helt store kropslige nedtur, som nødvendigvis måtte komme. Det gjorde den bare ikke, og en dag opdagede jeg, at jeg ikke længere var i overgangsalderen, men faktisk også forbi den. Jeg har sikkert været heldig ikke at have gener, men mon ikke, der er flere end mig, der oplever dette? Hvad vil det gøre for fortællingen, hvis vi til de yngre kvinder OGSÅ fortæller historien med et positivt fortegn?
For der er masser af godt at sige om den nye tid. Først og fremmest hviler man endelig i sig selv. Man kender sine svagheder og sine styrker – og er for øvrigt fuldstændig ligeglad med, om andre kender dem. Mange kvinder finder ro i det nære, man er mere tilbøjelig til at finde glæde i de ting, der interesserer én, men som man ikke før har prioriteret. Arbejdsmæssigt kan man høste frugterne af de mange års arbejde. Pludselig er man ikke længere hende, der spørger om hjælp, men hende, der spørges. Arbejdslivet kan ofte tilrettelægges efter eget behov, man er ikke afhængig af daginstitutioners åbningstider og den sorte mor-samvittighed er løftet fra ens skuldre. Og sexlystens død er for de fleste kvinder en skrøne – tværtimod oplever jeg, at kvinder efter overgangsalderen tager ansvaret for egen lyst og også opsøger nye eventyr.
Alt i alt er det faktisk ret fedt at sidde på den isflage, så lad bare champagnepropperne springe og kig endelig forbi!