For et par uger siden deltog jeg i en konference om trivsel og mistrivsel blandt børn og unge. En spændende dag med flere forskellige oplægsholdere, der alle gav deres bud på, hvordan det ser ud med børns trivsel i dagens Danmark.
Men hvad vil det egentlig sige at trives, og hvad er tegnene på mistrivsel?
Hvis man slår trivsel op i ordbogen, står der at føle velvære, velvære, fysisk velbefindende, rar fornemmelse, behag… Men denne definition af trivsel er alt for snæver, hvis vi skal tale om børns trivsel. For ja, det er da skønt at føle velvære og velbehag, men vi kan ikke skåne et barn for at opleve modgang og negative følelser – det er hverken muligt eller ønskværdigt. Der er f.eks i næsten enhver form for udvikling en oplevelse af ubehag – barnet kommer i kontakt med noget, det endnu ikke kan, hvilket kan give en følelse af ubehag eller måske let angst. Barnet vil derfor i samspil med en kompetent voksen udvikle kompetencer, der gør, at forhindringerne overvindes, og en ny viden eller kompetence opstår. (Lev Vygotsky, Zonen for den nærmeste udvikling) For at vi udvikler os, må vi altså være i stand til at kunne udholde mindre behagelige følelser – og disse følelser er ikke nødvendigvis et tegn på mistrivsel.
Et nuanceret bud på trivsel giver Jens C. Nielsen, ungdomsforsker og lektor ved DPU. Han beskriver trivsel som værende den tilstand, et barn er i, når barnets emotionelle, kognitive og praktiske kompetencer gør det i stand til at håndtere sin hverdag. Det vil sige, at barnet i sin hverdag møder udfordringer, som nok kan være svære, men som barnet har mulighed for at overvinde ved hjælp af egne kompetencer eller ved hjælp af en kompetent voksen. Han beskriver trivsel som et balancepunktet mellem barnets fysiske, mentale og sociale ressourcer og de fysiske, mentale og sociale udfordringer, det møder.
En klar definition af mistrivsel finder man hos Børns Vilkår, som beskriver mistrivsel som Negative følelser bliver så stærke, hyppige og langvarige, at barnet får svært ved at deltage i almindelige aktiviteter med andre børn og voksne.
Så trivsel hos børn er altså ikke fravær af tunge og negative følelser, men at være i en tilstand, hvor de svære og udfordrende ting kan overkommes. Og det er netop dette, vi som forældre skal være opmærksomme på. Jeg tror, vi alle kender følelsen af afmagt, hvis vores barn giver udtryk for ikke at trives blandt venner eller i skolen. Det skal vi være opmærksomme på! Men endnu mere opmærksomme skal vi være på, om det er et øjebliksbillede, eller om det er en vedvarende følelse. Måske går oplevelsen af mistrivsel over efter kort tid, og barnet har nu lært nye kompetencer, det skal bruge på sin videre færd. Men hvis følelsen af mistrivsel ikke går over igen, så er det vigtigt, at vi som forældre kommer på banen, for så står barnet i en situation, det ikke selv kan klare at komme ud af.
I Terapeutisk Klinik tilbyder jeg trivsels-samtaler til børn og unge. Samtalernes formål er både at afklare omfanget af evt mistrivsel og at give barnet og forældre redskaber til at få barnet tilbage i trivsel.
Hvis du har lyst til at nørde længere ind i tallene omkring børns trivsel, kan jeg anbefale Vives rapport fra 2022, den finder du ved at trykke på linket her: Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022
Kærlig hilsen
Mette
Tegn på mistrivsel blandt børn og unge:
Adfærdsmæssige tegn:
- Aggressioner
- Svært ved at kontrollere impulser
- Svært ved at etablere sociale kontakter
- Stort fravær i skolen
- Svært ved at koncentrere sig
- Indgår i mobberelaterede situationer
- Har mange konflikter med andre børn
- Opsøger uforholdsmæssig meget voksenkontakt
- Trækker sig fra andre børn og sociale fællesskaber
Psykiske tegn:
- Tristhed
- Føler sig misforstået
- Svært ved at bearbejde følelser og impulser på en god måde
- Ensomhed
- Skyldfølelse
- Angst og bekymring
Fysiske tegn:
- Stor uro
- Hovedpine
- Mavepine og kvalme
- Søvnbesvær
- Appetitændringer
- Kraftig reaktion på småskader